Hagia Sophia

Hagia Sophia er anerkendt som en af de ældste katedraler og forblev verdens største i næsten et årtusinde efter sin opførelse. Den tjente som et helligt sted i århundreder, og dens betydning fortsatte selv efter Mehmet Erobreren erobrede Konstantinopel. Den fungerede som kirke i 916 år og som moské i 482 år, med undtagelse af perioden mellem 1204 og 1261, da korsfarerne omdannede den til en katolsk katedral under det Latinske Kejserrige. Mehmet Erobreren, kendt for sin respekt for forskellige religioner og kulturer, sikrede bevarelsen af Hagia Sophia og andre byzantinske strukturer. Selvom han tilføjede et minaret og islamiske træk, bevarede han også de uvurderlige byzantinske mosaikker og styrkede bygningen for bedre at modstå jordskælv.

I det 16. og 17. århundrede blev der tilføjet en mihrab, en prædikestol og to loger til muezzinen og sultanen (maksure). Hagia Sophia blev omdannet til et kompleks under den osmanniske periode, med fire minareter, en højere skole (medrese), en mellemskole, springvand, solure og en tillidskammer opført uden for bygningen i forskellige perioder.

Hagia Sophia blev omdannet til et museum i 1935 på ordre fra Mustafa Kemal Atatürk (grundlæggeren af moderne Tyrkiet) og beslutningen fra Ministerrådet.

Indvendig udsmykning

Kejser Justinian I ønskede, at Hagia Sophia skulle være et symbol på uovertruffen storhed og pragt. For at opnå dette beordrede han, at de fineste arkitektoniske elementer skulle samles fra hele hans imperium til dens konstruktion. De søjler og marmorer, der blev brugt i Hagia Sophia, blev hentet fra ruinerne af gamle byer i Anatolien og Syrien, herunder kendte steder som Aspendos, Efesos, Baalbek og Tarsus. Bygningens hvide marmor blev hentet fra Marmaraøen (Prokonnesos), grøn porfyr fra Euboeaøen, lyserød marmor fra Afyon og gul marmor fra Nordafrika.

Marmorpladerne med farvede årer blev skåret i symmetriske former til vægbeklædning, hvilket øgede det indre dekorative rigdom. Desuden blev grønne søjler fra Artemis-templet i Efesos og otte porfyr-søjler, der blev importeret fra Egypten, integreret i skibene og under halvkuplerne. Hagia Sophia indeholder i alt 104 søjler, hvoraf 40 er i den nedre galleri og 64 i den øvre galleri, som hver bidrager til bygningens storhed og arkitektoniske glans.

Hvad man kan se indenfor i Hellige Sofia

Kuplen

Den mest betydningsfulde innovation i arkitekturen af Hagia Sophia var dens dimensioner. Bygningen var større end normalt for en kirke, med en kuppel, der dominerede strukturen og var bemærkelsesværdig for sin størrelse og højde fra jorden.

Hagia Sophia blev hovedsageligt bygget af marmor, sten og mursten. For at forbedre bygningens modstand mod jordskælv blev der brugt specielt fremstillet lette og stærke mursten lavet af jord fra Rhodos til konstruktionen af kuplen, med det formål at forhindre dens kollaps under seismiske begivenheder.

Mosaikker og fresker

Hagia Sophia er kendt for sine udsøgte mosaikker, der blev skabt i forskellige perioder, og som i høj grad bidrager til dens æstetiske og historiske værdi. Blandt disse mosaikker er de vigtigste og ældste eksempler placeret i nartex-området. Disse tidlige mosaikker er især kendt for deres ikke-figurative (ikonoklastiske) design, et kendetegn ved den tidlige byzantinske periode. De komplekse detaljer og kunstfærdigheden i disse mosaikker afspejler bygningens rige kulturelle og religiøse historie.

Under ikonoklasmeperioden i den byzantinske æra, som indebar ødelæggelse af ikoner og andre religiøse billeder, menes det bredt, at alle figurative mosaikker inde i Hagia Sophia blev fjernet. Mosaikken på apsisloftet, der repræsenterer den første figurative mosaik, der blev skabt i Hagia Sophia efter afslutningen af denne ikonoklastiske periode i 843 e.Kr., markerer et betydeligt skift i byzantinsk kunst og religiøs politik.

Gennem hele Hagia Sophia kan forskellige figurative mosaikker designet i forskellige perioder observeres. Disse mosaikker er især bemærkelsesværdige i den øvre galleri, tympanonvæggen, nartex, vestibulen og præsternes værelser. Mangfoldigheden i stilarter og temaer i disse mosaikker på tværs af forskellige dele af bygningen afspejler Hagia Sophias rige historiske og kunstneriske udvikling gennem århundreder.

Flere ting at se i Hagia Sophia-museet

• Ruinerne af den anden kirke
• Den unikke kuppel og dens dekorationer
• Den kejserlige dør, Orea Porta (Den Smukke Dør) og mosaikker
• Serafimengle
• Sultanens loge (maksure)
• Prædikestol / Muezzinens loge
• Otte islamiske kalligrafiske paneler
• Svedende / Ønskesøjlen
• Øvre gallerier og mosaikker (lukket i en periode)
• Byzantsk kurvformede søjlehoveder
• “Deesis” komposition, der viser Johannes Døberen og Jomfru Maria, mens de beder til Jesus
• Gravsten af Enrico Dandolo, hertugen af Venedig, ansvarlig for de ødelæggende og frygtindgydende angreb på Konstantinopel
• Himmelens og Helvedes Porte
• Mosaikker af Jesus Pantokrator
• Mosaikker, der skildrer helgenerne Ignatius, Linus og Ignatius Theophoros
• Mosaik, der viser Jesus, mens han velsigner kejser Konstantin IX Monomachos og hans kone Zoe
• To store kuber lavet af stikkelsbærmarmor i Pergamon
• Vikingeinskriptionen (lukket i en periode)
• Biblioteket bygget af sultan Mahmud I i 1739
• Døbefonten
• Sultanernes grave
• Topkapi-paladsets åbningstider og entrépris
• De bedste museer i Istanbul